Åbningstider

FYSIOCENTER Fysioterapi
Mandage til Torsdag: 6:00 - 18:00
Fredag: 8:00 - 16:00
FYSIOCENTER Træningscenter
Mandage til Torsdag: 6:00 - 21:00
Fredag: 6:00 - 19:00
Weekend og helligedage: 8:00 - 15:00

Polar body age mÅling

 

FYSIOCENTER VEJLE tilbyder som de eneste i Vejle området, måling af Polar BodyAge. En omfattende fysisk test, der viser hvor dine styrker og svagheder er. Efter testen får du en grundig og motiverende rapport, der kan anvendes som arbejdsredskab i dit videre arbejde mod en sundere livsstil. Rapporten angiver også, at ofte selv små skridt, kan have stor effekt.
Du kender Polar BodyAge fra tv udsendelsen, By på Skrump, med Chris MacDonald.

Polar BodyAge er – oversat til dansk - din fysiologiske ”krops alder”. Med andre ord, hvis du f.eks. er 40 år gammel (kronologisk alder), men din krop i testen viser, at du er 56 år (Polar BodyAge/biologisk alder), så er der noget at arbejde videre med.

 

Testen bliver mest præcis, hvis du ikke har trænet 24 timer før testen, ligesom du helst ikke må have drukket alkohol, kaffe eller røget 2 timer før test-start. Du kan bestille tid til din BodyAge Test i vores reception, hvor du også kan få yderligere information.

Få lavet din første test nu og lav så evt. en ny test om 3 måneder og se resultatet af din træning. Det er nemt og hurtigt.

 

 

Polar testen måler:

  • Muskelstyrke
  • Fleksibilitet
  • Et beregnet konditionstal i hvile
  • Kropssammensætning dvs. fedtprocent
  • Blodtryk i test situationen (som kan være meget forskelligt fra dit hvile blodtryk)

 

Muskelstyrken falder med årene, mere for kvinder end mænd. En af årsagerne er imidlertid at vi med alderen bliver mindre aktive. Ved træning kan du derfor meget let opnå en yngre muskelalder. Det samme gælder for de andre mål i testen, måske på nær blodtryk.

 

Med Polar Bodyage test kan vi hurtigt danne os et overblik over din fysiske tilstand. De enkelte resultater samles i en rapport som giver dig et indtryk af hvordan du klarer dig i forhold til andre på din alder, og nok mere interessant i forhold til sidst du evt. fik lavet testen.